”Talking on tones”
Voice in Balance er til for dig, der gerne vil arbejde seriøst med din stemme.
At synge er at have fuldstændig frihed til at udtrykke, hvad musikken og teksten indeholder. At finde denne frihed er et delikat arbejde, der kræver tid og dedikation. Belønningen er den verden af farver, som tekst og musik tilsammen skaber. Voice in Balance kan hjælpe dig med at finde denne frihed.
Voice in Balance tilbyder endvidere sangere og skuespillere med stemmeproblemer hjælp til at genfinde stemmen og med at undgå at komme i problemer fremover.
“If singing is not easy it’s not correct”
(Marianna Brilla – New Voice Studio Italia)
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Lars (tenor)
Henrik er en passioneret underviser, som på en tryg og tillidsfuld måde guider mig igennem ukendt territorium. Han sætter klare, musikalske rammer og retter, når der skal rettes. Henriks tilgang til sangtræningen er både sårbar og kraftfuld, og åbner op for dybder af mig selv, som jeg tidligere ikke har haft adgang til. Jeg kan varmt anbefale Henrik og Voice in Balance, hvis du ønsker at finde ind til et mere autentisk udtryk af, hvem du er.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Nicolaj (skuespiller)
Hos Henrik jeg følt mig tryg fra første time. Han ser en person lige fra starten og lærer hurtigt èn at kende. På den måde skaber han de bedste rammer for at eleven kan lære og udfolde sig. Han underviser med sådan viden og visdom, som ikke matches andre steder. Kan kun anbefales, hvis man elsker at blive udfordret på den gode måde.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Gitte (visesanger)
Jeg har gået til sang og stemmetræning hos Henrik i 5 år. Jeg har lært tingene helt fra bunden. Han er god til at instruere og forstå, hvordan jeg har det på dagen, og så arbejder vi ud fra det. Der arbejdes både med sangen i sig selv og med stemmetræningen, som også er yderst vigtig. Jeg går altid derfra med godt humør og stor lyst til at arbejde videre derhjemme.

Studiet hos Voice in Balance
Voice in Balance henvender sig fortrinsvis til sangere, der ønsker at arbejde seriøst med at udnytte stemmens fulde potentiale uagtet den musikalske genre. Med “det fulde potentiale” menes at kunne synge frit og ubesværet, som når man taler, samt at kunne udtrykke teksten på de toner, som komponisten har tiltænkt. Studiet hos Voice in Balance kræver tid og disciplin og ikke mindst ydmyghed overfor musikken.
Hos Voice in Balance er målet, at sangeren opnår forståelse for, hvordan stemmen fungerer, så sangeren efter endt studie til enhver tid ved, hvordan man vedligeholder og bruger stemmen.
Mange sangere og skuespillere oplever fra tid til anden problemer med stemmen. Disse problemer kan eksempelvis være ”træthed” i stemmen, hæshed eller endda en helt forsvunden stemme. Disse problemer kommer af forkert stemmebrug over kortere eller længere tid. Hos Voice in Balance kan man få hjælp til at finde tilbage til sin naturlige og fuldstændig afslappede stemme og samtidig opnå viden om vedligehold af stemmen, så fremtidige stemmeproblemer undgås.
Der kan ikke sættes en tidshorisont på et studie hos Voice in Balance. Det er individuelt fra person til person, hvilke problemer man har, og hvordan man skal løse dem, og det er derfor individuelt, hvor lang tid det vil tage at gennemføre.

Om Henrik Elmer Matthiesen
Voice in Balance er grundlagt af Henrik Elmer Matthiesen. Henrik er uddannet klassisk sanger (bas) og korleder på konservatoriet i Esbjerg og har derefter studeret hos New Voice Studio Italia. Derudover har Henrik studeret musikvidenskab og historie på Aarhus Universitet. Til daglig arbejder Henrik som sanglærer og korleder og synger derudover kammerkoncerter med den russiske pianist Gulnara Tanieva.



I 2023 blev Højlandskoret grundlagt med Henrik Elmer Matthiesen som korleder. Højlandskorets mål at lave klassisk kormusik på så højt niveau som muligt med vægten primært lagt på kirkemusik. Højlandskoret tæller 20-25 sangere, og der er altid plads til flere sangere, der gerne vil arbejde og arbejdes med. Højlandskoret er hjemmehørende i Østbirk tæt på Horsens.
Vil du gerne vide mere om koret, og høre hvad vi synger…